
Brug coaching mod stress
44 % af arbejdsstyrken føler sig stresset i et eller andet omfang, og det er en klar stigning i forhold til for 15 år siden, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. I en undersøgelse, som sundhed.dk har foretaget, svarer flere end hver tredje, at de har været sygemeldt pga. stress og udbrændthed.
Håndtering af stress er nødvendig på arbejdspladsen
Begrebet stress betegner en legemlig eller psykisk belastning. Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger blandt andet sammen med udskillelsen af især adrenalin og kortisol (Kortisol produceres i øget mængde ved vrede, frygt, kuldepåvirkninger og i situationer med iltmangel, store fysiske præstationer, mindre end 7 timers søvn). Det er dokumenteret, at langvarig stress kan skade hjertet og kredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og gammelmandssukkersyge.
Arbejdspres er en stor stressfaktor, og vores arbejde er en væsentlig årsag til, at vi udvikler stresssymptomer. I dag er det på de fleste arbejdspladser et krav, at medarbejderne skal kunne klare det stigende arbejdstempo og samtidig være fleksible og parate til at omstille sig til nye jobfunktioner, ny teknologi og nye måder at arbejde sammen på.
Effektiv forebyggelse af stress
Det gælder om at skabe tryghed, åbenhed og dialog - for den enkelte, for afdelingen og for hele organisationen. Oplev glæden ved mindre stress både privat som i din virksomhed.
Lederudvikling
Et af de mest effektive indsatsområder for at forebygge stress er at klæde alle lederne på til at kunne kommunikere og tackle både egen og medarbejdernes stress. En stresset leder kan stresse en hel afdeling/gruppe.
Ledere bør være ekstra gode til at tackle egen stress, blive opmærksom på stress hos medarbejderne og til at hjælpe stressede medarbejdere. Lederne bør også kende til lederstilens betydning for stress hos medarbejderne.
Stress er en naturlig del af vores liv, men...
Stressede mennesker er ineffektive...
Stress kan blive negativ, når man ikke ved, hvad man skal gøre ved den.
Stress kan være positiv, når man ved, hvordan man håndterer den.
Symptomer hos mennesker ved langvarig stress og udbrændthed:
- man kommunikerer dårligt
- man arbejder på halv kraft.
- man arbejder i længere tid, men får mindre fra hånden.
- man har svært ved at bevare overblik.
- man bliver glemsom.
- man får svært ved at koncentrere sig.
- man har en "kort lunte".
- Ofte rammes man af depression.
- Ingen/ ringe energi og ingen lyst til socialt samvær.
- Ofte rammes dit ægteskab / forhold i svær grad.
Gevinst ved massagebehandling samt Coaching:
- glad og velfungerende igen
- mere ansvarsbevidst
- gør det vigtige først...
- lær at reagere på stress, inden den bliver til sygdom..
- lær at slukke for stressen, før den slukker for dig...
- lær at forstå, håndtere og forebygge stress... -
I de sidste 20 år er antallet af kronisk stressede danskere fordoblet fra 6 procent af befolkningen til 12 procent. Stress er blevet en af de største årsager til sygdom. En fjerdedel af alle sygedage i Danmark er relateret til stress.
Hvis du lever livet i overhalingsbanen...
Kommer du først til livets ende...
Udover at stress fremkalder alvorlige sygdomme, kan det, inden stressen kommer så langt, medføre ineffektivitet, koncentrations-besvær, ringe arbejdsglæde og uforklarlige smerter og spændinger. Et af de alvorligere symptomer på stress er, at man mister erkendelsen af stress. Man tror, at den stress tilstand, man kører i, er "normal", for man har simpelthen glemt, hvad det vil sige at være afslappet.