Velkommen til Det Sydfynske Paradis

Lidt om mig og om hvordan jeg er nået hertil

Lene Vestergaard

Jeg fandt andre værdier i livet ved at lære coaching.
Jeg har levet i et rent smertehelvede med mange operationer samt masser af stærkt smertestillende medicin, og værst af alt - min tilværelse smuldrede totalt.

Min DOM fra lægerne lød sådan: Desværre kan der ikke opereres mere - uden store risici for lammelser, så du må leve med din medicin og med de smerter, der nu engang er.

Jeg ville ikke acceptere denne dom og ville vise omverdenen, at miraklernes tid ikke er forbi. Der stod muskel og vejrtræknings- øvelser på programmet 3 gange pr. uge (jeg kunne dårligt bevæge mig ).

Igen i 2004 måtte jeg igen opereres, men denne gang mod slid, hvor en ryghvirvel gled af en anden og lammede benene. Denne gang tog det mig 1 år og 5 mdr. at slippe af med de stærke smerter, som følge af operationen. Jeg prøvede så at lave lidt om på mine kostvaner og fik derved mere energi til musklerne via proteiner/vitaminer og mineraler og kom mig hurtigt herefter.

Jeg læste og undersøgte meget om naturmedicin og alternative behandlingsmetoder og i det hele taget, hvordan krop og hjerne arbejder sammen og fandt så løsningen.

En lang og sej vej var det, men intet er umuligt. Jeg var nu fri af smertestillende medicin og har det absolut godt igen og lever nu med en ordentlig livskvalitet, hvilket ikke før var tilfældet pga. stærke smerter.

Afstresningsmassage samt coaching kunne flytte noget i en positiv retning for såvel syge som raske mennesker, så det måtte jeg i gang med.

Jeg er i mellemtiden blevet afstresningsmassør og stresscoach og bruger begge dele i dagligdagen, og det er en super god kombination. Jeg hjælper privatpersoner samt virksomheder. Jeg behandler og coacher nu på 8. år andre, der lider af stress og stærke smerter - og med rigtigt gode resultater.

Udfyld venligst nedenstående,
og jeg vil tage kontakt tilbage
så hurtigt som muligt.

Fornavn:

Efternavn:

Tlf.:

Mail:

Besked: